Første nattur

Jeg har lige været en tur ud i mørket. Det er min første tur efter sommeren. Trillede ud kl. 20.00. Lidt over en times tur i Sønderskoven og lidt ekstra. Jeg var ikke ude i noget specielt teknisk, for mine lygter er ikke så lysstærke. Lidt svært at få øje på rødder og andre småting. Der er ikke meget kontrast. Jeg har dog lige bestilt en ny lygte, som jeg er lidt spændt på.

Stjernerne var også fremme. Jeg sad og lurede lidt på dem og tog et par billeder.



Night-rides minder mig lidt om, at være på natløb i sin tid da jeg var spejder. Good memories.

Niteride?

Er der nogen der er fresh på noget niteride på Det Blå? Jeg kan evt hente/bringe på Holte St. Tidspunktet vil nok være fra 22. Non-singlespeeders også velkomne. Jeg har en ekstra lygte alt inkl.

29'er oplevelsen, so far...

Jeg har kørt en del på det sidste og har vendet mig til den nye cykel. Umiddelbart er der kun positive ting at berette. Cyklen er med på lige så meget teknisk som 26'eren. Manuals, bunnyhops osv. er ikke noget problem. Mine Python dæk har dog ikke det bedste greb i sving, men ellers er de fine. De ruller hurtigt. Jeg har lige bestilt et par Panaracer Rampage til de tekniske sager og vinterens smadt.

Det føles som om de større hjul får cyklen til at trille hurtigere. Det føles lidt som man har lidt affjedring for og bag, så man ikke føler den højere hastighed så nemt. På en humblet græsmark eller skovbund med grene, kan jeg også mærke at der skal mindre energi til.

Cyklens geometri, set bort fra hjulene, føles lidt mere stabil på drops og lignende. Det 5 cm højere styr (cirka 5 cm under fuld saddelhøjde) hjælper nok også lidt med til det. Dette føles godt med den hårde gaffel. Armene er mere bøjede og forberedte på uventede ujævnheder.

Ind til videre er konklusionen, at jeg kun ser fordele ved de større hjul. Jeg vil dog ikke afskrive 26 tommer hjulene. Hjul størrelsen har relation til cyklens størrelse, så de passer nok ikke til alle folk. Jeg er selv cirka 1,92 m høj. Det kommer dog nok også lidt an på temperament og hvor tekniske trails man kører.

Sådan ser min mening ud pt. Men den er måske ændret om en måned. I så fald skal jeg nok lade jer vide det. ;-)

Her er også lige et billede fra i Lørdags, hvor vi (mtb-als) trillede en masse teknisk i Aabenraa.

29-city

Yo. Så blev det min tur til at prøve nogle store hjul. Teorien bag dem gir god mening, især hvis man er af en vis højde (over 175 cirka).

Jeg har lige købt et Singular Swift frameset og nogle hjul. Et billede...



Jeg har kun været på en enkelt offroad tur indtil videre, så jeg har ikke konkluderet så meget for eller imod hjul-størrelsen. Men umiddelbart kører cyklen godt. Det føles som om hjulene holder momentet bedre på klatringer. Jeg kom op ad et par bakker, som jeg normalt ikke gider "bøvle" med. Styring og teknisk kørsel føles ikke så anderledes fra en normal mountainbike. Styret sidder lidt højere end på min tidligere Surly, det skal jeg nok lige vende mig til. Men jeg kan mærke det giver bedre mulighed for at trække i styret på langsomme klatringer.

Jeg skal nok holde jer opdateret med mine observationer... ;-)

Hærvejs tur

Så var jeg en tur på noget af Hærvejen. Vejret var dog ikke så inspirerende, så jeg bestemte mig for at gøre turen lidt kortere. Jeg tog toget til Vejle og cyklede derfra til Jelling. Jeg kan hilse og sige, at der er nogle gode bakker på den strækning. Spændende med de 10 kilo bag på. Jeg havde dog skiftet til 32x16 gearing for at gøre det lidt mere udholdeligt. Det passer bedre med et lettere gear til touring. Singlespeed kan dog være hårdt nok på de lange distancer, men man må bare bide det i sig. Man kan jo ikke “chicken out” ved at gribe det lille håndtag ved siden af bremsen.



Nå, men i Jelling fik jeg kigget lidt på nogle gamle sten og jordvolde. Derefter fandt jeg Hærvejen og satte kurs syd på. Undervejs var der flere lignende seværdigheder, dog måske knap så betydningsfulde. Jeg havde hele tiden et overnatningssted i tankerne. Det første jeg stødte på var i Randbøl. Da var klokken dog kun 16-17... lige tidligt nok at gå til køjs, selvom man er langt ude på landet. Lige inden det blev mørkt var jeg heldig at finde en overnatningsplads, som ikke var på mit kort. Den lå lige ved Kongeåen, syd for Vejen



Man må sige at det regnede en del. Men der var heldigvis pauser ind i mellem til at blive lidt tør. Jeg kan dog ikke mindes hvornår jeg sidst har taget (regn-)tøj af og på, så mange gange i løbet af en dag. Om natten regnede det også. Mit telt var på sin jomfru-tur, men det holdt vandet ude, så jeg havde en god nat.

Morgenmaden bestod i første omgang kun af en småkage og et par stykker slik. Så blev taskerne pakket og jeg fortsatte turen sydpå. I dag var der en hård kølig vind sydfra... så, modvind fra morgenstunden, lækkert. Destinationen var Vojens. Turen dertil var for det meste ret triviel; lige asfalt veje mellem marker. Det eneste interessante jeg kan erindre, er “Troldeskoven” mellem Jels og Vojens; skovveje gennem et nydeligt hedelandskab.

Hærvejen findes flere steder i to versioner. En cykel-sikker rute og en vandrerute. Jeg havde hjemmefra i tankerne at køre via vandreruten, men det droppede jeg da jeg så den. Det er mest bare smadtede markveje. Det ville være voldsomt træls at køre 100 kilometer på,.. selv på en mountainbike.

Jeg ankom så til Vojens. I byen kørte jeg forbi banegården, der havde en mystisk tiltrækning på mig. Jeg følte ikke jeg havde behov for, at fortsætte de cirka 60 kilometer hjem i modvind og regn. Så jeg hoppede på toget igen.

Lidt flere billeder i mit galleri.

Singles night!

Skal vi tage en gang niteride her i løbet af ugen? Kunne være fedt med flere ss'ere. Passer bedst ved 22 tiden. Vi kan tage Furesøen singletracket eller det Blå Spor?

Strangers in the Night

Det er torsdag middag. Har influenza. Eller måske bare influenza symptomer. Har ligget i sengen i to dage og er øm i ledene, er træt, sveder og snottet har sat sig ubehjælpeligt fast i mit kranium. Indeklimaet på værelset er så dårligt, at jeg er nødt til at bevæge mig uden for. En Hus Forbi-sælger træder til side, da jeg stavrer hen ad fortovet. Jeg ligner Johnny Madsen - altså, hvis han havde ligget død i to uger i vandkanten på Fanø. Den husvilde magasin distributør kigger efter mig, så ned af sig selv, flytter blikket over på mig, så ned af sig selv, og over på mig igen. Han griner, tænder en smøg, og nynner en lille melodi i nyfunden begejstring over tilværelsen, der åbenbart kan være mere frygtelig, end han regnede med.



Hvordan ved jeg ikke, men i mit feber-delirium er jeg pludselig tilbage på værelset. Nok frisk luft for i dag. Er forresten lige flyttet ind. Ingen lamper endnu - kun lyset fra min computerskærm. Jeg kigger hen mod lyset, og tænker tilbage på den der feberdrøm jeg havde. Drømte at jeg sagt ja til at tage med en komplet fremmed person ud i skoven om natten og køre mountainbike i mørket på kanten af en stejl skrænt ned til en sø. Hrmmm.... hvad står der på skærmen? "Er der nogen der er fresh på noget niteride på Det Blå eller langs Furesøen i nærmeste fremtid?" Computeren har kastet anker på blog for folk med en anakronistisk hang til cykler med ét gear. Anders, der stillede spørgsmålet på bloggen, har fået et svar. Første sætning lyder: "Jeg er frisk." Han hedder Olle, ham der har svaret. Det hedder jeg også. Det er nærmest ironisk, når man tænker over det. Jeg sidder der i mit "Død Johnny Madsen" kostume og "frisk" er nok ikke ordet man ville skrive på min varedeklaration. Sjovt at en med samme navn som mig, har sagt ja til at køre mountainbike om natten med en ukendt blogger. Det minder jo en del om min drøm... man skulle næsten tro... fuck!


OPTIMISME: Jeg overlevde sygdom, fortrød kun 16 gange og forspiste mig inden jeg skulle mødes med Anders her i mandags. Men optimismen er ikke til at tage fejl af - jeg er sgu frisk! (Anders til venstre, jeg til højre)


DYRENE: Anders havde inden sagt, at man ville se mange dyr, og vi har da heller ikke kørt mange meter før en stor ugle uden det mindste støj glider forbi os, som var den sat på lydløs. Dyrelyde var der masser af, men ud over dyret på billedet ovenfor, så så vi faktisk ikke flere. Anders sagde noget om, at der der havde været gilde i går hos den gamle ørn, og at det måske var derfor der var lidt stille i dag.


ANDERLEDES: Har kørt i seks år nu og selvom det ikke er alverden, så sidder jeg i perioder lidt fast i mit mountainbike-mønster. På grund af arbejde, anden travlhed og et par andre interesser tager jeg mig ikke så tit tid til at udfordre mig selv. Så det var med bevidstheden om at gamle ægteskaber kan peppes op eller ruineres med et besøg i en svingerklub, at jeg drog ud i mørket. Men mit ægteskab med cyklen er reddet... fuck yeahhh!


ERFARINGER: Nåh men hvad overraskede mig så? Flere ting, men særligt én ting. I starten fik jeg nogle gange sådan nogle øjeblikke, hvor jeg ikke rigtig kunne fornemme mit balancepunkt, når det gik hurtigt og sporet slyngede sig. Man kører med en form for tunnelsyn, har ingen følelse for horisont og kan kun forholde sig til de aller nærmeste objekter omkring en (Jeg ved det - det lyder lidt som en bytur). Men min fornemmelse er at det handler om at stole mere på det indre vatterpas end øjet, som rent fantisk er langsommere og mere upålideligt i mørket.
'

TAK: Jeps - jeg vil sige tak til Anders for invitationen, kaffe og lån af lygte. Jeg håber at andre hopper med på vognen - både singlespeed- og niteridekareten (ikke nødvendigvis kombineret). Det har været en udsøgt fornøjelse at være afsted som en anden Bubber under B.S.'s vinger.

FOTO: ANDERS G

Niteride anyone?

Er der nogen der er fresh på noget niteride på Det Blå eller langs Furesøen i nærmeste fremtid? Tidspunktet vil nok være ved 22-23 tiden. Jeg laver kaffe.;-) Non-singlespeeders også velkomne. Jeg har en ekstra lygte alt inkl.

Test tour

Jeg var lige på en test tour med en enkelt overnatning, for at afprøve mine nye cykeltasker.

Jeg trillede afsted kl. 19:30 i går aftes, ankom til Nørreskoven på Als ved kl. 10. Jeg var klar til at trille igen kl. 8 i morges. Jeg tog nogle nye stier/veje hjemad og tog færgen til Jylland fra Nord-Als. Jeg var hjemme igen kl. 12. Det var egentlig en ret hyggelig tur.

I relation til singlespeed, kan jeg mærke at jeg bør skife til 32-16 i stedet for 32-14, på fremtidige ture. 15 kilo bagage kræver lidt flere kræfter og man skal jo holde i mange timer.

Lige et billede fra i aftes... Der er flere billeder i mit galleri.

Hooked

Trods ulemperne ved at trække op ad super stejle lange bakker og de mange omdrejninger på kranken ved fladt kørsel i grupper er jeg nu rigtig hooked på single speed xc/adventure..
Følelsen af at mosle op af en stejl bakke med rødder som du ikke plejer at kunne tage, slår alt..
Ingen bekymringer om du nu er i det forkerte gear, man lærer ( og jeg har lang vej endnu) at udnytte farten før en opkørsel bedre..og gennerelt at at holde farten..
Har både haft min cykel med affjedret og stiv gaffel, affjedret er klart det mest behagelige nedad, men en helt stiv cykel giver endnu mere udfordring..
Mht. gearing eksperimentere jeg en del, syns ikke helt jeg har fundet den rigtig..

Billederne er fra en alene tur, hvor jeg fandt helt ubrugte overbegroede north shore stier, - hvem sir’ de unge ikke har initiativ..

I morgen skal jeg med en gearet kollega ud at prøve Dm xc ruten i Lundby..

Hurtigt...

Jeg fik et nyt tandhjul til foran på raceren i dag. Så går vi fra 39 tiil 42 tænder og stadig 16 bag på. Det føltes dælme godt på vejen. Man fik lige pludselig en del mere fart på.



Jeg kørte en tur på omkring 30km. Pulsen var godt igang. :-)

Og så blev jeg ramt af min første bil. Det skal lige hurtigt nævnes at der ikke skete mig noget. Mit baghjul blev en anelse skævt, men det kan sagtens rettes. Rundkørsler er åbenbart farlige for cyklister. Det er ikke første jeg oplever at en bilist ikke holder sin vigepligt (i en rundkørsel) for mig på cykel. I dag kom bilen dog lidt tæt på... den skuppede lige til saddelstagen/bagakslen med kofangeren. Jeg kunne høre at bilen blev skramet. Min cykel kørte fint videre, så jeg gav bilisten en ironisk thumbs-up og kørte videre.

Lige et tip: Harald Nyborg sælger gode galvaniserede KMC singlespeed kæder til 70 kroner.

Ferie Tid

Jeg har lige haft fire ugers ferie... tidlig sommerferie om man vil. Jeg har blandt andet været lidt over en uge i Norge.



Det er sognefjorden der ligger i baggrunden. Turen derop var uden cykel, men gav meget inspiration til kommende ture. Det kunne være så fedt at tour'e i Norge. Et rack på cyklen, nogle tasker med telt osv. Bare ud i det blå. Overnatte hvor man nu kommer frem.

Touring er en ting jeg føler mig mere og mere tiltrukket af. Jeg kunne godt finde på at lave nogle mindre ture i løbet af sommeren. Drage nytte af nogle af de mange shelters der er blevet opført i skovene rundt omkring. Men anyway, bare på eventyr,.. ud og se hvordan landet ligger.

Sort er det nye blå

Jeg var en tur på Det Blå Spor med Jakob Demant i søndags. Vi mødtes 21.15 og jeg havde for en sikkerheds skyld taget hjelmlys med i bilen. Men Jakob var cocky og mente at vi sagtens kunne nå rundt inden det blev RIGTIGT mørkt. Solen var allerede gået ned på det tidspunkt. Jeg lod mig tiltale af en frisk tur uden lys og batteri og vi satte igang fra p-pladsen ved DH sporet ca 21.30.

Det gik hurtigt op for os at vi skulle giver den ret god pedal for at nå rundt inden det blev pitch black. Det lykkedes overhovedet ikke og allerede halvvejs var det mørkt.

Stien var en smule lysere end alt det andet og sten og rødder dukkede op uden advarsel. Med stiv gaffel og ss hardtail lagde jeg mig bag Jakobs fully Yeti, han kunne bedre klare ujævnhederne. Sjovt nok kunne jeg bruge lyden fra hans bagskifter som advarsel om sten og rødder, så jeg var lidt forberedt.

Det endte med at blive en anerledes og supersjov oplevelse, man fik virkeligt presset sine skills. Vi var superfokuserede med blikket stift rettet mod de få konturer vi kunne ane og lod så bare krop og cykel følge med flowet. Tricket var et holde meget løst på grebene og finde en neutral balance let hævet over sadlen.

Alt i alt var det en fed oplevelse og sjovt at blive tvunget til at skulle køre mtb på en ny måde. Helt sikkert god træning. Næste gang bliver det dog i dagslys og på min ss Bullit med indbyggede komfortzoner:-)

IT'S SNOWTIME!!!

Igår aftes var jeg ude på niteride på min singespeed i sneen. Og det var supergodt.

Snevejret kom i løbet af aftenen, efter en eftermiddag med isslag. Ved 23-tiden var der kommet en del sne og det fortsatte med at dale ned. Jeg smuttede afsted efter at have set den eminent gode Crash og fandt hurtigt ud af at jeg havde hele verden for mig selv. Isslaget havde fået folk til at blive inde, så der var ingen spor efter biler, cykler eller gående. Det er var lidt den samme glæde som offpiste skiing på en tidlig morgen giver.
Starten af turen. Saddel som tripod. Ingen blitz, brugte slet ikke blitz på turen.

Jeg gled ind i skoven og sneen lyste det hele op, der var helt stille og mudderhullerne som plejer at give mig problemer var frossede til. Overalt var der spor fra skovens dyr, men jeg så kun et enkelt rådyrs lysende øjne bag de lodrette stammer. Ellers mødte jeg ingen.
Spor fra en lækat, mår e.lign. Hegnspæl som tripod.

Igen var SPDerne rigtigt stor hjælp især på de tilfrosne hårde mudderhuller, hvor jeg måtte kæmpe for at holde hænderne på styret.
Et af de mere krævende sving, smal let skrånende sti med blad og 5-10 meter skrænt ned til Furesøens kolde vand.

V-bremserne klarede også frosten og sneen helt fint, jeg kører med Ritcheys røde til "severe conditions" og de var helt ok. Jeg prøver så vidt muligt at ikke bremse, bare lade cyklen følge stiens forløb, udnytte hjørner og så vidt muligt "flyde" igennem sporet.

Igen viste singlespeed cyklen sig fra sin bedste side, ingen fastfrosne, tilsneede, bladfyldte gearskiftere, men et jævnt og vedholdende tråd, som bar pløjer igennem sne, blade og frossent mudder.

Et par gange røg jeg af cyklen, en gang kurede jeg nede af den stjle skrænt mod søen, men blev stoppet af et stor bøgetræ. På vejen hjem ville jeg lige teste skovens dybeste mudderhul, som jeg plejer at køre udenom efter jeg en gang sidste vinter røg i til krankboksen. Denne gang gik det også galt, isen på hullet brast og forhjulet røg ned i en underlig iset grød med blade. Jeg tog den over styret men kom ud af SPD klamperne og landede på benene. Baghjulet røg ud af dropoutet.
På snotten i sneen, hvor sporet ender. Ellers sjovt for en gangs skyld at kunne styre lige gennem mudderhullerne. På nær dette.

Jeg fik taget en del billeder, eksperimenteret lidt med lukketid etc. De ligger alle på Singlespeed.dk's Flickr-gruppe mappe.
Åbent i 15 sekunder, hvor jeg triller afsted og forsøger at lyse på træer, sti, sne og cykel. Syntes det blev en meget god effekt med lysområder på vejen henad stien.

Niteride i fuldmåne

Jeg var afsted igen onsdag aften på niteride og det var en fantastisk tur. Temperaturen var lige under frysepunktet, der var stjernklart og ikke mindst fuldmåne.

Belært fra forleden, da jeg var afsted med Jakob og gik lidt død på grund af kolde ben og tom mave havde jeg forberedt mig godt. Jeg spiste aftensmad til frokost og til aftensmad igen og lidt mere mad igen inden jeg kørte kl 22.15. Jeg pakkede mig også langt bedre ind, det var sindsygt koldt forleden med stiv kuling e.lign ind fra søen.

Dobbelt op på mad og tøj gav højt humør og højt, ubesværet tempo. Min saddelpind var også lige kommet et par centimeter højere op og det gjorde stor forskel.

At temperaturen lå lige under frysepunktet, gjorde underlaget hurtigt og de mange mudderhuller, som fylder hele stien, var halvfrosne og lettere at komme uden om. Jeg var næsten flyvende og stigningerne gik også bedre end de plejer.

Det kunne have været den perfekte tur, hvis ikke bagbremsen var frosset til. V-bremsen var fyldt med mudder, som dannede en stor frossen mudderkage som fæstnede kaliberne og fjederen, så kabelstrømpen til sidste hoppede af grebet. Så bremsekraften blev lig nul. Det kunne gå nogle steder, men sneen gjorde at jeg røg over styret på et par af de mere kritiske nedkørsler.

Jeg belsuttede mig for at vende om, men tog lige 10 minutter med slukket lys. Fuldmånen lyste ned mellem træerne og stammerne kastede lange skygger på den blegt oplyste skovbund, søen var helt stille og temperaturen var faktisk behagelig, fordi der ingen vind var. Jeg drak en flaske vand, fik en banan og nød stilheden og månelyset, inden jeg vendte Konaen hjemad.

Endnu en magisk aften med singlespeed på singletrack i måneskin.

Aloha mr Future!

Så fik jeg monteret mine gamle SPD pedaler på Kona'en. På høje tid, jeg havde glemt hvor godt det fungerer til xc, efter flere år med platforms og freeride. Jeg gættede på at det var på tide, siden jeg skiftede fra 32x17 til 32x16. Jeg var ikke helt tilfreds med 17 bagpå, der var lidt for meget spinning over det. Min halflink kæde havde givet sig, nok til at jeg kunne fjerne et led og sætte en 16 tands sprocket på. Resultat: 32x16 + spd = succes på Furesø-trailet. Der er en del korte, men stejle stigninger og SPD'en gav lige det umpf! der skulle til både stigninger og lige strækninger

Det øsede ned da jeg havde fået skruet klamper og pedaler på, men ud skulle jeg. De sidste 8-10 dages tørvejr havde gjort sporet meget mere farbart. Med SPD og 32x16 gearing endte det med at blive en rigtig fed tur. Turens største overraskelse var da jeg helt nede ved søen mødte en kæmpe måge midt på stien, der bare sad helt stille og kiggede. Jeg trak langsom forbi den, med cyklen i mellem os. Den blev siddende, sikkert syg eller fortumlet og paralyseret af det skarpe lys jeg rettede mod den. Bare det nu ikke var noget influenza... ;-)

Jeg filmede undervejs. Det var meningen at jeg ville lave en ren tripod film, men den konstante regn gjorde det lidt omstændeligt at sætte kamera og min lille ekstra spot op hver gang, så I må nøjes med lidt tripod og lidt håndholdt fra endnu et godt niteride.

Godt nytår!

Mudder og mørke

Jeg var på niteride igen i aften og det var s-i-n-d-s-y-g-t tåget. Jeg startede nede omkring Frederiksdal Hotel og der var så tåget at man ikke kunne se mere end lige akkurat de 5-10 meter lyskeglen tillader. Det må være kombinationen af en eng, Mølleåen med vand fra Lyngby sø der møder Furesøen og så den gamle istidskløft, der skærer sig gennem landskabet. Der var i hvertfald næsten mere tåget end mørkt.

Jeg havde tænkt mig at tage et tripodshot fra et af mine favorit steder på ruten, et sted hvor et vandhul blokerer stien, så man må køre op over rodnettet fra et væltet træ. En dejlig trialagtig udfordring. Men for anden gang i træk havde jeg glemt friske batterier. Så vi nøjes med et billede af stedet, med cyklen uden fører.

Da jeg nåede gennem skoven og ud til Furesøen ramte jeg nærmest en varmemur og temperaturen steg et par grader. Tågen forsvandt nogenlunde samme sted og var rimeligt begrænset langs søen.

Men som internetrygterne ganske rigtig fastslår, så er der mudret over det hele. Der er sindsygt vådt og det tykke tæppe af våde blade, der ligger overalt gør det ikke nemmere. Jeg nåede et godt stykke mod Farum, men kombinationen af sigtbarhed som et Øresundsdyk, blade og mudder på op og nedkørsler og i sving, gjorde det ret farligt på et spor, hvor man hele tiden kører på kanten af en skrænt. Jeg besluttede mig for at forfitte fighten og vende om efter et styrt, som heldigvis gik ind mod skrænten og ikke ud over kanten.

En hyggelig og våd tur, men skovens tilstand og udstyr bevirkede at farten var for lav til at det blev rigtigt sjovt. Det positive var at min halflink kæde stadig ikke er røget af og 32x17 passer ret godt til turen. Dejligt at kunne køre singlespeed på en 94ish Kona med vertikale drops uden kædestrammer :-) .

Aftenens moment of zen.
- Anders, hvad er da værst - blade eller mudder?
- Det er, unge Anders, stik mod hvad du måske tror, blade. Mudder ved du hvad er, du kan se det og du kan køre igennem det og forvente hvad du får. Men blade... blade kan være en svigefuld elskerinde. Du ved ikke hvad der lurer under bladene. Der kan være mudder, blade og mere mudder, sten, rødder og huller. Blade er glatte og lægger sig på opkørsler, i sving og andre steder hvor faren lurer. Derfor, Anders, vid da at mudder er at foretrække, fremfor de forræderiske blade.

Et stort skridt...

Jeg var på et af mine sene niterides igen igår. Denne gang med lidt forskelligt ny fra CRC - nyt styr, ny frempind, ny saddelpind, nyt bagdæk (rollin' on 2x2.3's), nye bremsegreb og ikke mindst nye sko. Jeg har købt et par Shimano MP66, fordi jeg vil tage det store skridt tilbage til SPD.

Efter flere år med street, freeride, trial og what-not, hvor platforms er det eneste og SPD er en rigtig dårlig idé, vil jeg se, om ikke det ville være godt til singlespeed og rigid. Det kunne være jeg kunne gå fra 32x17 til 32x16, hvilket kunne give mig lidt mere fart på lige strækninger og SPD'en ville kompensere og give det ekstra riv på opkørslerne.

Undervejs gennem mørket, og med et strejf af fin sne mellem træerne, kom jeg til at tænke om rigid og SPD nu ville spille så godt. Sådan et niteride, med masser af glatte rødder og sten under et vådt lag af blade og på en rigid bike, kan let slå en af hesten. Med en indskrænket synsvinkel, på maks 5-10 meter fremad, misser man let en rod eller sten, hvis man kigger væk fra stien i et sekund. Og så bliver man straight up slået af, når man ikke lige har beriget sig selv med lidt affjedring. Det er nu engang ikke så fedt at blive smidt på en smal sti langs Furesøen, når man hænger fast i pedalerne.

Hvad er jeres erfaringer? Spiller ss/rigid og SPD? Eller skal man keep it ol' skool med et par flatties?

Resultatet er jo at jeg borer hul i mine fine, faktisk vandtætte Shimano sko og monterer mine gamle røde Ritchey SPDs, købt for hvad er i 1995 var en mindre formue i Cykelkubben på Gl. Kongevej. Det bliver nok første gang man ser Ritchey's røde på et Gusset Pigmy, 3-piece stålkranksæt... :-)

Genvej til agurker

Egentligt skulle jeg bare lidt have været nede hos købmanden for at supplere med lidt agurk og salat til aftenens burritos. Jeg hoppede op på min Kona og cruisede afsted, men skoven trak på mystisk vis i mig og cyklen. Så jeg endte med at tage en lille time på en af mine favorit singletracks, sporet langs Furesøen fra Frederiksdal Friluftbad i retningen af Farum.

Jeg kører ind ved rideskolen i Frederiksdal og bevæger mig gennem skoven på vej langs rideskolens marker mod søen. Jeg elsker det sted, hvor jeg når ud til sporet ved søen. Fantastisk udsigt over Furesøen, sollys i efterårsbladene, de kæmpe bøgestammer strækker sig op mod den blå oktober himmel og sporet ligger og snoer sig langs de stejle skrænter klar til en intens singletrack med mig.

Turen var lidt speciel, fordi jeg var kommet afsted i jeans, bare tæer i mine Superstars, kortærmet skjorte, ingen hjelm (I know!) og med en grande kædelås i rygsækken. Så jeg lignede vel bare en fyr der havde taget lågen og var faret vild på vej til stationen. De andre på mtb kiggede også lidt underligt på mig, da jeg vanen tro hilste når jeg passerede.

Min 32-17 gearing holder stik, den klarer de stejle stigninger, måske mangler der lidt gas til de mere flade stykker. Hvis jeg nu kørte med clips, ville 32-16 sikkert være bedre, men så skal jeg til at skifte sko, når jeg skal til købmanden...

Niteride video

I forlængelse af indlægget om lygter til niteride, vil jeg lige poste en video med sammenkog fra forskellige af mine niterides langs Furesøen på min singlespeed Kona.