Viser opslag med etiketten sne. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sne. Vis alle opslag

lørdag den 5. januar 2008

IT'S SNOWTIME!!!


Igår aftes var jeg ude på niteride på min singespeed i sneen. Og det var supergodt.

Snevejret kom i løbet af aftenen, efter en eftermiddag med isslag. Ved 23-tiden var der kommet en del sne og det fortsatte med at dale ned. Jeg smuttede afsted efter at have set den eminent gode Crash og fandt hurtigt ud af at jeg havde hele verden for mig selv. Isslaget havde fået folk til at blive inde, så der var ingen spor efter biler, cykler eller gående. Det er var lidt den samme glæde som offpiste skiing på en tidlig morgen giver.
Starten af turen. Saddel som tripod. Ingen blitz, brugte slet ikke blitz på turen.

Jeg gled ind i skoven og sneen lyste det hele op, der var helt stille og mudderhullerne som plejer at give mig problemer var frossede til. Overalt var der spor fra skovens dyr, men jeg så kun et enkelt rådyrs lysende øjne bag de lodrette stammer. Ellers mødte jeg ingen.
Spor fra en lækat, mår e.lign. Hegnspæl som tripod.

Igen var SPDerne rigtigt stor hjælp især på de tilfrosne hårde mudderhuller, hvor jeg måtte kæmpe for at holde hænderne på styret.
Et af de mere krævende sving, smal let skrånende sti med blad og 5-10 meter skrænt ned til Furesøens kolde vand.

V-bremserne klarede også frosten og sneen helt fint, jeg kører med Ritcheys røde til "severe conditions" og de var helt ok. Jeg prøver så vidt muligt at ikke bremse, bare lade cyklen følge stiens forløb, udnytte hjørner og så vidt muligt "flyde" igennem sporet.

Igen viste singlespeed cyklen sig fra sin bedste side, ingen fastfrosne, tilsneede, bladfyldte gearskiftere, men et jævnt og vedholdende tråd, som bar pløjer igennem sne, blade og frossent mudder.

Et par gange røg jeg af cyklen, en gang kurede jeg nede af den stjle skrænt mod søen, men blev stoppet af et stor bøgetræ. På vejen hjem ville jeg lige teste skovens dybeste mudderhul, som jeg plejer at køre udenom efter jeg en gang sidste vinter røg i til krankboksen. Denne gang gik det også galt, isen på hullet brast og forhjulet røg ned i en underlig iset grød med blade. Jeg tog den over styret men kom ud af SPD klamperne og landede på benene. Baghjulet røg ud af dropoutet.
På snotten i sneen, hvor sporet ender. Ellers sjovt for en gangs skyld at kunne styre lige gennem mudderhullerne. På nær dette.

Jeg fik taget en del billeder, eksperimenteret lidt med lukketid etc. De ligger alle på Singlespeed.dk's Flickr-gruppe mappe.
Åbent i 15 sekunder, hvor jeg triller afsted og forsøger at lyse på træer, sti, sne og cykel. Syntes det blev en meget god effekt med lysområder på vejen henad stien.

torsdag den 3. januar 2008

Niteride i fuldmåne

Jeg var afsted igen onsdag aften på niteride og det var en fantastisk tur. Temperaturen var lige under frysepunktet, der var stjernklart og ikke mindst fuldmåne.

Belært fra forleden, da jeg var afsted med Jakob og gik lidt død på grund af kolde ben og tom mave havde jeg forberedt mig godt. Jeg spiste aftensmad til frokost og til aftensmad igen og lidt mere mad igen inden jeg kørte kl 22.15. Jeg pakkede mig også langt bedre ind, det var sindsygt koldt forleden med stiv kuling e.lign ind fra søen.

Dobbelt op på mad og tøj gav højt humør og højt, ubesværet tempo. Min saddelpind var også lige kommet et par centimeter højere op og det gjorde stor forskel.

At temperaturen lå lige under frysepunktet, gjorde underlaget hurtigt og de mange mudderhuller, som fylder hele stien, var halvfrosne og lettere at komme uden om. Jeg var næsten flyvende og stigningerne gik også bedre end de plejer.

Det kunne have været den perfekte tur, hvis ikke bagbremsen var frosset til. V-bremsen var fyldt med mudder, som dannede en stor frossen mudderkage som fæstnede kaliberne og fjederen, så kabelstrømpen til sidste hoppede af grebet. Så bremsekraften blev lig nul. Det kunne gå nogle steder, men sneen gjorde at jeg røg over styret på et par af de mere kritiske nedkørsler.

Jeg belsuttede mig for at vende om, men tog lige 10 minutter med slukket lys. Fuldmånen lyste ned mellem træerne og stammerne kastede lange skygger på den blegt oplyste skovbund, søen var helt stille og temperaturen var faktisk behagelig, fordi der ingen vind var. Jeg drak en flaske vand, fik en banan og nød stilheden og månelyset, inden jeg vendte Konaen hjemad.

Endnu en magisk aften med singlespeed på singletrack i måneskin.