Viser opslag med etiketten 29er. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten 29er. Vis alle opslag

tirsdag den 16. juni 2009

Singularity - Et bikecheck

Lige et hurtigt bikecheck, på opfordring af Toar.

En singlespeed mountainbike med 29" hjul. Så lavteknologisk som muligt. "Ik' så meget pis". Men selvom cyklen er skrabet for affjedring og gear, kan den stadig køre mega hurtigt, opad og nedad, droppe og hoppe.

Et billede:


Liste over dele:
Ramme og gaffel: Singular Swift SS. Stål. Eksentrisk krankboks, som gør at kæden kan holdes stram. God stabil geometri. Fronten er lidt højere end nødvendigt, men der kompenserer jeg ved at bruge et fladt styr og frempinden monteret på hovedet.
Hjul: Sun nav med Mavic 29" MTB fælge og doublebutted egre.
"Kassette": Surly single ring, 16 tænder, On-One spacere, Salsa Quick-Releases.
Kranksæt: Middleburn Uno med 32 tands klinge, Crank Brothers Cobalt ISIS krankboks.
Kæde: KMC, galvaniseret, 70 kr. hos Harald Nyborg. Bedste value-for-money ever.
Pedaler: Wellgo, magnesium. Flade og lette.
Styrtøj: Cane Creak headset med Niner YAWYD star-nut, 100mm FSA frempind, On-One Fleegle styr (godt bredt og behagelige vinkler), to par Shadow håndtag (skåret til).
Saddeltøj: FSA saddelpind, Salsa Quick-Release klemme, Fizik Arione saddel (landevejsmodel med bagerste flap skåret af).
Bremser: Shimano Saint. Ældre model men virker og føles fantastisk. Clean look. Med skiftet til 29" hjul blev skiverne også forstørret fra 165 til 185mm. Til normal XC agtig kørsel vil 165mm dog være nok.
Dæk: Hutchinson Python 2,0. Gode dæk til generelt brug. Rimeligt greb i sving. Kan stor set bruges hele året og ruller ret godt på hårdt underlag også. Hurtige og lette. Schwalbe slanger og fælgbånd.

torsdag den 16. oktober 2008

29" thus far...

...and not far at all, maybe. Eller sådan noget, he.

Jeg er stadig glad for de store hjul, men jeg fik lige aflivet fælgen på baghjulet i dag. En Sun EQ23... En ret let xc fælg, som egentlig er blevet kørt ret hårdt. Dødsstødet var at jeg skulle plaske lidt halv-sidelæns i en vandpyt... Jeg har lige bestilt et par EQ27; en lidt kraftigere model. Så er der også lige en i reserve.

Crazeee actionne.


Breaky breaky.

tirsdag den 30. oktober 2007

29 tommers rendyrket fornøjelse

Min Surly tank ved siden af Paul Snyder's letvægts Kona

Der har igennem længere tid været skrevet en del om 29” mountainbikes, i diverse udenlandske cykelblade og på diverse hjemmesider (twentynineinches.com og dirtragmag.com, for at nævne et par stykker), og flere og flere producenter hopper med på bølgen og bygger rammer og gafler til store hjul (Voodoo, On-One, Surly, GT, Fox Forks, Salsa, Kona, etc.)

Herhjemme er der endnu ikke så mange der er redet med på 29” bølgen, men i England og USA er det efterhånden ret stort –noget af det er kult, og tilbage-til-dengang-vi-kørte-hårdt-med-store-dæk-på vores-gamle-cross-rammer-i-Marin-County, noget af det er hype, men noget af det er også sund fornuft.

Jeg for min del, hoppede på, da jeg fik mulighed for at erhverve mig Surly's Karate Monkey stel i str. 20”, og bygge en rendyrket 29” skovcykel. Jeg havde tidligere leget med 69'er konceptet, og kørt med 26” bag og 29” foran på Voodoo'en, og da det gav ret god mening med det store forhjul, ville jeg gerne prøve 2 store hjul, på et stel der var bygget til formålet.

Her må jeg sige at Surley'en klarer opgaven til UG med kryds og slange -rammen er tungere end så mange andre stålrammer, og som udgangspunkt giver det selvfølgelig en tungere cykel, men med stiv gaffel og et gear, så spares der alligevel vægt nok til at jeg kan ende omkring 11-12 kg (har ikke vejet den endnu, my bad!) -og den kører fantastisk!

Jeg har haft den ude flere gange, og det bliver sjovere for hver gang -den kommer bedre op af bakkerne, gennem mudderet, rundt i svingene, over forhindringer som huller i vejen eller sten og stubbe, og er i det hele taget sjovere at rive rundt i skoven. (Hvilket piner mig lidt, da Voodoo'en står og samler støv)
Singlespeed har altid været genialt til vinterkørsel (blandt mange andre ting!), pga. den lavere vedligeholdelse, men smid et par store hjul ind i regnskabet også, så ruller du igennem mudder som en kniv gennem blødt smør.

29" i efterårssolen

I like!


Læs mere om 29" her:
Twentynineinches
Wikipedia
-og så naturligvis de førnævnte links

Læs mere om 69'er her:
Guitar Ted
mtbr forum
JeJamescycles
Dirtrag online


Nåjo, og se så at komme væk fra skærmen og ud i skoven...