
Jeg kører ind ved rideskolen i Frederiksdal og bevæger mig gennem skoven på vej langs rideskolens marker mod søen. Jeg elsker det sted, hvor jeg når ud til sporet ved søen. Fantastisk udsigt over Furesøen, sollys i efterårsbladene, de kæmpe bøgestammer strækker sig op mod den blå oktober himmel og sporet ligger og snoer sig langs de stejle skrænter klar til en intens singletrack med mig.
Turen var lidt speciel, fordi jeg var kommet afsted i jeans, bare tæer i mine Superstars, kortærmet skjorte, ingen hjelm (I know!) og med en grande kædelås i rygsækken. Så jeg lignede vel bare en fyr der havde taget lågen og var faret vild på vej til stationen. De andre på mtb kiggede også lidt underligt på mig, da jeg vanen tro hilste når jeg passerede.
Min 32-17 gearing holder stik, den klarer de stejle stigninger, måske mangler der lidt gas til de mere flade stykker. Hvis jeg nu kørte med clips, ville 32-16 sikkert være bedre, men så skal jeg til at skifte sko, når jeg skal til købmanden...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar