Ol skool

BTW - where do you carry your bourbon and cigars on your bike?

Faldt over den her sag fra 1959, som en fyr har bygget som terapi efter at være flygtet fra Katrina stormen i New Orleans for tre år siden Læs mere her, på den udmærkede side Cyclofiend.com

Strangers in the Night

Det er torsdag middag. Har influenza. Eller måske bare influenza symptomer. Har ligget i sengen i to dage og er øm i ledene, er træt, sveder og snottet har sat sig ubehjælpeligt fast i mit kranium. Indeklimaet på værelset er så dårligt, at jeg er nødt til at bevæge mig uden for. En Hus Forbi-sælger træder til side, da jeg stavrer hen ad fortovet. Jeg ligner Johnny Madsen - altså, hvis han havde ligget død i to uger i vandkanten på Fanø. Den husvilde magasin distributør kigger efter mig, så ned af sig selv, flytter blikket over på mig, så ned af sig selv, og over på mig igen. Han griner, tænder en smøg, og nynner en lille melodi i nyfunden begejstring over tilværelsen, der åbenbart kan være mere frygtelig, end han regnede med.



Hvordan ved jeg ikke, men i mit feber-delirium er jeg pludselig tilbage på værelset. Nok frisk luft for i dag. Er forresten lige flyttet ind. Ingen lamper endnu - kun lyset fra min computerskærm. Jeg kigger hen mod lyset, og tænker tilbage på den der feberdrøm jeg havde. Drømte at jeg sagt ja til at tage med en komplet fremmed person ud i skoven om natten og køre mountainbike i mørket på kanten af en stejl skrænt ned til en sø. Hrmmm.... hvad står der på skærmen? "Er der nogen der er fresh på noget niteride på Det Blå eller langs Furesøen i nærmeste fremtid?" Computeren har kastet anker på blog for folk med en anakronistisk hang til cykler med ét gear. Anders, der stillede spørgsmålet på bloggen, har fået et svar. Første sætning lyder: "Jeg er frisk." Han hedder Olle, ham der har svaret. Det hedder jeg også. Det er nærmest ironisk, når man tænker over det. Jeg sidder der i mit "Død Johnny Madsen" kostume og "frisk" er nok ikke ordet man ville skrive på min varedeklaration. Sjovt at en med samme navn som mig, har sagt ja til at køre mountainbike om natten med en ukendt blogger. Det minder jo en del om min drøm... man skulle næsten tro... fuck!


OPTIMISME: Jeg overlevde sygdom, fortrød kun 16 gange og forspiste mig inden jeg skulle mødes med Anders her i mandags. Men optimismen er ikke til at tage fejl af - jeg er sgu frisk! (Anders til venstre, jeg til højre)


DYRENE: Anders havde inden sagt, at man ville se mange dyr, og vi har da heller ikke kørt mange meter før en stor ugle uden det mindste støj glider forbi os, som var den sat på lydløs. Dyrelyde var der masser af, men ud over dyret på billedet ovenfor, så så vi faktisk ikke flere. Anders sagde noget om, at der der havde været gilde i går hos den gamle ørn, og at det måske var derfor der var lidt stille i dag.


ANDERLEDES: Har kørt i seks år nu og selvom det ikke er alverden, så sidder jeg i perioder lidt fast i mit mountainbike-mønster. På grund af arbejde, anden travlhed og et par andre interesser tager jeg mig ikke så tit tid til at udfordre mig selv. Så det var med bevidstheden om at gamle ægteskaber kan peppes op eller ruineres med et besøg i en svingerklub, at jeg drog ud i mørket. Men mit ægteskab med cyklen er reddet... fuck yeahhh!


ERFARINGER: Nåh men hvad overraskede mig så? Flere ting, men særligt én ting. I starten fik jeg nogle gange sådan nogle øjeblikke, hvor jeg ikke rigtig kunne fornemme mit balancepunkt, når det gik hurtigt og sporet slyngede sig. Man kører med en form for tunnelsyn, har ingen følelse for horisont og kan kun forholde sig til de aller nærmeste objekter omkring en (Jeg ved det - det lyder lidt som en bytur). Men min fornemmelse er at det handler om at stole mere på det indre vatterpas end øjet, som rent fantisk er langsommere og mere upålideligt i mørket.
'

TAK: Jeps - jeg vil sige tak til Anders for invitationen, kaffe og lån af lygte. Jeg håber at andre hopper med på vognen - både singlespeed- og niteridekareten (ikke nødvendigvis kombineret). Det har været en udsøgt fornøjelse at være afsted som en anden Bubber under B.S.'s vinger.

FOTO: ANDERS G

Bikecheck: Kona Unit

Her får I lige et kig på det brune lyn - min singlespeeder med den umiddelbart knap så flatterende men meget Kona-agtige farve. Jeg har kørt på gaden på en hjemmebikset singlespeed racer de sidste to år, men havde egentlig ikke overvejet at køre singlespeed i skoven. Ideen opstod, fordi jeg begyndte at læse Singletrack Magazine, hvor singlespeed cyklerne ikke er et særsyn. Jeg sendte lange drømmeblikke efter Voodoo og On-One, men ved et tilfælde (eller som en overspringshandling i eksamenstiden) zappede jeg gennem DBA.dk og faldt over en Kona Unit fra 2006. Tænkte mig ikke så meget om - fik en god pris og 1, 2, 3 købt! Min tanke var at få så simpel og mekanisk en mtb som muligt (dog droppede jeg den stive gaffel). Derfor mekaniske skivebremser og en anstændig fjedergaffel.


Unit'ens stålstel er dedikeret til singlespeed med sliding dropouts (dog kan der måske fåes ekstra drops med "hanger"). Så vidt jeg kan gennemskue, så er 2006-modellen ikke blevet importeret til DK og den tidligere ejer havde da også havde da også haft den med hjem fra staterne. I dag laver Kona desværre slet ikke Unit'en til 26'' hjul længere, men laver den kun som 29'er.
Stellets dropouts er fine og det er nemt at opnå den korrekte kædespænding. Dog har jeg haft problemer med at de er gledet lidt på de ture jeg har været ude på. Den forrige ejer har erstattet de originale "hakkede" spændeskiver for at skåne lakken, men det må jeg nok lige få lavet om på. Derudover kunne jeg godt tænke mig at konvertere bagnavet til quick release med tiden.


Har desværre kun været ude i terrænet med den tre gange, men det var altså en udpræget fornøjelse. Følelsen af kun at tænke på et gear er bedre end jeg kunne have drømt om. Let er den ikke. Den vejer i hvert fald mere end min full suspension cykel. Men det er heller ikke det jeg er gået efter.

Modifikationer fra originalen:
- Avid BB7 mekaniske skivebremser
- Rock Shox Tora 318 fjeder-forgaffel
- Et par gamle Time ATAC pedaler
- En Tioga zero-setback saddelpind
- Min yndlingssadel - Fizik Nisene
- Et sæt Sunline greb

Glæder mig til at komme ud og køre med andre singlespeedere på et tidspunkt og dele lidt begejstring og måske et par fifs.

Hooked

Trods ulemperne ved at trække op ad super stejle lange bakker og de mange omdrejninger på kranken ved fladt kørsel i grupper er jeg nu rigtig hooked på single speed xc/adventure..
Følelsen af at mosle op af en stejl bakke med rødder som du ikke plejer at kunne tage, slår alt..
Ingen bekymringer om du nu er i det forkerte gear, man lærer ( og jeg har lang vej endnu) at udnytte farten før en opkørsel bedre..og gennerelt at at holde farten..
Har både haft min cykel med affjedret og stiv gaffel, affjedret er klart det mest behagelige nedad, men en helt stiv cykel giver endnu mere udfordring..
Mht. gearing eksperimentere jeg en del, syns ikke helt jeg har fundet den rigtig..

Billederne er fra en alene tur, hvor jeg fandt helt ubrugte overbegroede north shore stier, - hvem sir’ de unge ikke har initiativ..

I morgen skal jeg med en gearet kollega ud at prøve Dm xc ruten i Lundby..

Hold kæden stram

Hvis man ikke har en cykel som er forberedt til singlespeed, så er en af de første udfordringer at finde ud af hvordan man vil holde kæden stram. Det findes der flere løsninger på:

• Man kan bruge en gammel bagskifter.
• Man kan forsøge sig frem og finde en kombination af klinge og krans som passer.
• Man kan købe en kæde med "halflinks".
• Man kan købe en kædestrammer som monteres der hvor bagskifteren sad.
• Man kan købe et White Industries ENO-nav.
  

De ovenstående muligheder virker, men det er ikke ligeså optimalt som et stel med horisontale drops eller en ekscentrisk krankboks.

Her forleden, Fordybet i det tyske Magasins Bike's produkt-bibel "Bike Workshop", faldt jeg over en spændende del til singlespeed-folket.



Og hvad er så det? Jo, det er en krankboks. En krankboks med eksterne ekscentrisk monterede lejer. Den er lavet til at fungere med 24mm kranksksler - eller rettere, den skulle spille perfekt sammen med Shimano Hollowtech II kranksæt.

Det lyder næsten for godt. Jeg ser tre mulige problemer:

• Når krankboksen er monteret ekscentrisk, er der så ikke en risiko for at den nemmere drejer sig selv løs eller skævt?
• Vel er den ekscentrisk, men hvor meget kan den egentlig justeres? Hvor meget kan man stramme op?
• Det bliver svært at justere den ekscentriske placering lige meget på hver side. Det kan betyde en ekstra stor og skæv belastning på lejerne.
  

Udsalgsprisen er €149,-

Krankboksen produceres af tyske Tr!ckStuff.

Singlespeedracer

Min skønne Lemondracer. En Reynold 853 ramme med nogle spøjse hjul oppe fra Ironhorse (Baghjulet er et racernav der er vendt om). Der er lidt frække detajler såsom Gebhardt-klinge og det sprødeste frihjul fra White Industries.

Den kører 49x16 - en anelse for højt, men så må jeg jo få nogle stærkere ben...

Sindbad

Alta bikes

Glæden ved at cykle skal være til stede hvad enten man skal en tur i skoven, nyde bakker og sving på landevejen, eller bare cruise en tur rundt i byen.

Men mangler der ikke noget? Jo, det skal også være en glæde at køre på arbejde eller i skole. For mange ender cyklen til bykørsel med at være et lig, hvor kæden er brun, cykelvask er noget regnen får lov at klare og den friske lyd af morgen mikses med lyden af skurrende nedslidte bremseklodser. Det er ikke cykelglæde...

Hvis man gerne vil købe sig til lidt cykelglæde, så laver norske Alta bikes denne fine singlespeed:



Alta mener iøvrigt at singlespeed giver "gode" ben. Se selv:




...så skal man bare undgå at ens nye fine cykel bliver stjålet...men det må være en anden historie...

/t

En anbefaling...

..kør singlespeed! Jeg var ude og testekøre min Santa Cruz Bullit forleden, for at prøve mit nye kranksæt og det ikke sjovt. Gearerne hakkede, mine knæ bankede ind i frempinden gang på gang og alting blev meget kompliceret. Nu skal jeg bruge tid på at stille gear og chaindevice og muligivis skal der et nye gearkabel på. Det er meget fristende at gå singlespeed på Bulitten, men det kan jo stadig ikke gøres uden en store grim kædestrammer.

Singlespeed er 100% sjov og med 100% effektivitet.

En singlespeed fully jeg faldt over på mtbr.

Interessant gossip!

Muligvis den dyreste SS'er?

http://www.timetogetnaked.com/NAHBS%202008.htm

Som artiklen fortæller blev cyklen solgt til Lance. Singlespeed.dk fortæller dig prisen:

12000

dollars!

En anden Naked kreation:

http://www.timetogetnaked.com

Den danske forbindelse

Forleden faldt jeg ved et tilfælde over et dansk domæne rosenzweig.dk, hvor en israelsk rammebygger, Ari Rosenzweig, på engelsk skildrede udviklingen af hans egen singlespeed ramme. En ret cool ramme med bla. Columbus Zona rør og Surly dropouts, som han har planer om at producere til salg. Jeg undrede mig lidt over det danske domæne, men fandt ud af at det er Ben fra BenBen Cyklers bror. Så mon ikke der er nogle lære ferrari-røde håndbyggede singlespeed stålrammer på vej til Enghavevej i en nær fremtid? Det kan være vores inside man Jakob F ved mere?

Velkommen til Mads Peter!

Singlespeed.dk har fået en ny blogger på teamet. Mads Peter er passioneret fotograf, en af landets bedste trialryttere (nr 1 ved DM i A klassen), han kører dirt, street og ikke mindst singlespeed. Vi ser frem til mange gode billeder af cykler og komponenter fra Mads Peter. Velkommen til!

Fixed mtb

Faldt over denne her skønhed på mtbr i en tråd om fixed mtb. Mtbr.com må siges at have et godt ss forum. Cyklen er bygget af en fyr der hed Bob Brown. Se hans side her. Lækre detaljer og cool at se cantilevers. Jeg startede selv med cantileverbremser og husker den som en b...tch at få til at sidde godt. Sjovt nok er den Kona jeg kører singlespeed på så gammel at jeg startede med at køre den med cantilevers. Da v-bremserne kom, var det cool endeligt at kunne bremse ordentligt uden at bruge særligt lang tid på at sætte dem op.

Anyways, jeg har købt en gammel billig stålramme, som står og venter på at jeg får samlet mig dele og mod til at bygge en fixed mtb. Jeg tror jeg vil prøve med sådan en disc count cog fra Tomi.

Niteride i fuldmåne

Jeg var afsted igen onsdag aften på niteride og det var en fantastisk tur. Temperaturen var lige under frysepunktet, der var stjernklart og ikke mindst fuldmåne.

Belært fra forleden, da jeg var afsted med Jakob og gik lidt død på grund af kolde ben og tom mave havde jeg forberedt mig godt. Jeg spiste aftensmad til frokost og til aftensmad igen og lidt mere mad igen inden jeg kørte kl 22.15. Jeg pakkede mig også langt bedre ind, det var sindsygt koldt forleden med stiv kuling e.lign ind fra søen.

Dobbelt op på mad og tøj gav højt humør og højt, ubesværet tempo. Min saddelpind var også lige kommet et par centimeter højere op og det gjorde stor forskel.

At temperaturen lå lige under frysepunktet, gjorde underlaget hurtigt og de mange mudderhuller, som fylder hele stien, var halvfrosne og lettere at komme uden om. Jeg var næsten flyvende og stigningerne gik også bedre end de plejer.

Det kunne have været den perfekte tur, hvis ikke bagbremsen var frosset til. V-bremsen var fyldt med mudder, som dannede en stor frossen mudderkage som fæstnede kaliberne og fjederen, så kabelstrømpen til sidste hoppede af grebet. Så bremsekraften blev lig nul. Det kunne gå nogle steder, men sneen gjorde at jeg røg over styret på et par af de mere kritiske nedkørsler.

Jeg belsuttede mig for at vende om, men tog lige 10 minutter med slukket lys. Fuldmånen lyste ned mellem træerne og stammerne kastede lange skygger på den blegt oplyste skovbund, søen var helt stille og temperaturen var faktisk behagelig, fordi der ingen vind var. Jeg drak en flaske vand, fik en banan og nød stilheden og månelyset, inden jeg vendte Konaen hjemad.

Endnu en magisk aften med singlespeed på singletrack i måneskin.

Aloha mr Future!

Så fik jeg monteret mine gamle SPD pedaler på Kona'en. På høje tid, jeg havde glemt hvor godt det fungerer til xc, efter flere år med platforms og freeride. Jeg gættede på at det var på tide, siden jeg skiftede fra 32x17 til 32x16. Jeg var ikke helt tilfreds med 17 bagpå, der var lidt for meget spinning over det. Min halflink kæde havde givet sig, nok til at jeg kunne fjerne et led og sætte en 16 tands sprocket på. Resultat: 32x16 + spd = succes på Furesø-trailet. Der er en del korte, men stejle stigninger og SPD'en gav lige det umpf! der skulle til både stigninger og lige strækninger

Det øsede ned da jeg havde fået skruet klamper og pedaler på, men ud skulle jeg. De sidste 8-10 dages tørvejr havde gjort sporet meget mere farbart. Med SPD og 32x16 gearing endte det med at blive en rigtig fed tur. Turens største overraskelse var da jeg helt nede ved søen mødte en kæmpe måge midt på stien, der bare sad helt stille og kiggede. Jeg trak langsom forbi den, med cyklen i mellem os. Den blev siddende, sikkert syg eller fortumlet og paralyseret af det skarpe lys jeg rettede mod den. Bare det nu ikke var noget influenza... ;-)

Jeg filmede undervejs. Det var meningen at jeg ville lave en ren tripod film, men den konstante regn gjorde det lidt omstændeligt at sætte kamera og min lille ekstra spot op hver gang, så I må nøjes med lidt tripod og lidt håndholdt fra endnu et godt niteride.

Godt nytår!

Badass Surly cruiser

Det er detaljerne der gør forskellen. Flickr.com er spækket med lækre singlespeeds og den her Surly 1x1 cruiser er bestemt en af dem.

Hvorfor singlespeed?

Der er mange pros and cons (men flest pros) når det kommer til singlespeed. Personligt holder jeg af det simple, støjfri (mentalt og rent teknisk) og problemløse setup, som giver mulighed for bare at koncentrere mig om oplevelsen gennem skoven. En sindstilstand uden forstyrrende elementer som chainsuck, hakkende skifter, bøjet drop og om jeg nu har valgt det rigtige gear inden opstigningen. Bare find flowet og nyd turen.

Triangle mtb har samlet en række udsagn rundt omkring på interwebbet, som beskriver hvad singlespeed egentligt handler om. Og selveste Tao Te Ching bliver blandet ind i det. Bare sådan for at holde det simpelt. Tjek det her.

29 tommers rendyrket fornøjelse

Min Surly tank ved siden af Paul Snyder's letvægts Kona

Der har igennem længere tid været skrevet en del om 29” mountainbikes, i diverse udenlandske cykelblade og på diverse hjemmesider (twentynineinches.com og dirtragmag.com, for at nævne et par stykker), og flere og flere producenter hopper med på bølgen og bygger rammer og gafler til store hjul (Voodoo, On-One, Surly, GT, Fox Forks, Salsa, Kona, etc.)

Herhjemme er der endnu ikke så mange der er redet med på 29” bølgen, men i England og USA er det efterhånden ret stort –noget af det er kult, og tilbage-til-dengang-vi-kørte-hårdt-med-store-dæk-på vores-gamle-cross-rammer-i-Marin-County, noget af det er hype, men noget af det er også sund fornuft.

Jeg for min del, hoppede på, da jeg fik mulighed for at erhverve mig Surly's Karate Monkey stel i str. 20”, og bygge en rendyrket 29” skovcykel. Jeg havde tidligere leget med 69'er konceptet, og kørt med 26” bag og 29” foran på Voodoo'en, og da det gav ret god mening med det store forhjul, ville jeg gerne prøve 2 store hjul, på et stel der var bygget til formålet.

Her må jeg sige at Surley'en klarer opgaven til UG med kryds og slange -rammen er tungere end så mange andre stålrammer, og som udgangspunkt giver det selvfølgelig en tungere cykel, men med stiv gaffel og et gear, så spares der alligevel vægt nok til at jeg kan ende omkring 11-12 kg (har ikke vejet den endnu, my bad!) -og den kører fantastisk!

Jeg har haft den ude flere gange, og det bliver sjovere for hver gang -den kommer bedre op af bakkerne, gennem mudderet, rundt i svingene, over forhindringer som huller i vejen eller sten og stubbe, og er i det hele taget sjovere at rive rundt i skoven. (Hvilket piner mig lidt, da Voodoo'en står og samler støv)
Singlespeed har altid været genialt til vinterkørsel (blandt mange andre ting!), pga. den lavere vedligeholdelse, men smid et par store hjul ind i regnskabet også, så ruller du igennem mudder som en kniv gennem blødt smør.

29" i efterårssolen

I like!


Læs mere om 29" her:
Twentynineinches
Wikipedia
-og så naturligvis de førnævnte links

Læs mere om 69'er her:
Guitar Ted
mtbr forum
JeJamescycles
Dirtrag online


Nåjo, og se så at komme væk fra skærmen og ud i skoven...

Mere drivrem

Faldt lige over to billeder fra årets Interbike. Chris Bling med drivrem på en Spot ramme, smart nok jo tak.

Genvej til agurker

Egentligt skulle jeg bare lidt have været nede hos købmanden for at supplere med lidt agurk og salat til aftenens burritos. Jeg hoppede op på min Kona og cruisede afsted, men skoven trak på mystisk vis i mig og cyklen. Så jeg endte med at tage en lille time på en af mine favorit singletracks, sporet langs Furesøen fra Frederiksdal Friluftbad i retningen af Farum.

Jeg kører ind ved rideskolen i Frederiksdal og bevæger mig gennem skoven på vej langs rideskolens marker mod søen. Jeg elsker det sted, hvor jeg når ud til sporet ved søen. Fantastisk udsigt over Furesøen, sollys i efterårsbladene, de kæmpe bøgestammer strækker sig op mod den blå oktober himmel og sporet ligger og snoer sig langs de stejle skrænter klar til en intens singletrack med mig.

Turen var lidt speciel, fordi jeg var kommet afsted i jeans, bare tæer i mine Superstars, kortærmet skjorte, ingen hjelm (I know!) og med en grande kædelås i rygsækken. Så jeg lignede vel bare en fyr der havde taget lågen og var faret vild på vej til stationen. De andre på mtb kiggede også lidt underligt på mig, da jeg vanen tro hilste når jeg passerede.

Min 32-17 gearing holder stik, den klarer de stejle stigninger, måske mangler der lidt gas til de mere flade stykker. Hvis jeg nu kørte med clips, ville 32-16 sikkert være bedre, men så skal jeg til at skifte sko, når jeg skal til købmanden...

SS bæltekøretøjer fra fremtiden

Spotbikes er tilsyneladende på vej med en lækker carbon/drivrem bike næste år. Specialized er også igang med en P7 med samme system. Nu har vi også kørt med kæde siden cyklen blev opfundet, så nu er det vist på tide vi kommer videre.

Hvis det kan klare mine ture gennem krankboksdybt mudder og skidt så lyder det da godt. Christian Nørgaard som læser industrielt design på Danmarks Designskole designede engang en commuter cykel med drivrem og overbevidste mig om fordelene. Man slipper for at smøre kæden, der er bedre kraftoverføsel og længere holdbarhed. Mere her.