Niteride i fuldmåne

Jeg var afsted igen onsdag aften på niteride og det var en fantastisk tur. Temperaturen var lige under frysepunktet, der var stjernklart og ikke mindst fuldmåne.

Belært fra forleden, da jeg var afsted med Jakob og gik lidt død på grund af kolde ben og tom mave havde jeg forberedt mig godt. Jeg spiste aftensmad til frokost og til aftensmad igen og lidt mere mad igen inden jeg kørte kl 22.15. Jeg pakkede mig også langt bedre ind, det var sindsygt koldt forleden med stiv kuling e.lign ind fra søen.

Dobbelt op på mad og tøj gav højt humør og højt, ubesværet tempo. Min saddelpind var også lige kommet et par centimeter højere op og det gjorde stor forskel.

At temperaturen lå lige under frysepunktet, gjorde underlaget hurtigt og de mange mudderhuller, som fylder hele stien, var halvfrosne og lettere at komme uden om. Jeg var næsten flyvende og stigningerne gik også bedre end de plejer.

Det kunne have været den perfekte tur, hvis ikke bagbremsen var frosset til. V-bremsen var fyldt med mudder, som dannede en stor frossen mudderkage som fæstnede kaliberne og fjederen, så kabelstrømpen til sidste hoppede af grebet. Så bremsekraften blev lig nul. Det kunne gå nogle steder, men sneen gjorde at jeg røg over styret på et par af de mere kritiske nedkørsler.

Jeg belsuttede mig for at vende om, men tog lige 10 minutter med slukket lys. Fuldmånen lyste ned mellem træerne og stammerne kastede lange skygger på den blegt oplyste skovbund, søen var helt stille og temperaturen var faktisk behagelig, fordi der ingen vind var. Jeg drak en flaske vand, fik en banan og nød stilheden og månelyset, inden jeg vendte Konaen hjemad.

Endnu en magisk aften med singlespeed på singletrack i måneskin.