IT'S SNOWTIME!!!

Igår aftes var jeg ude på niteride på min singespeed i sneen. Og det var supergodt.

Snevejret kom i løbet af aftenen, efter en eftermiddag med isslag. Ved 23-tiden var der kommet en del sne og det fortsatte med at dale ned. Jeg smuttede afsted efter at have set den eminent gode Crash og fandt hurtigt ud af at jeg havde hele verden for mig selv. Isslaget havde fået folk til at blive inde, så der var ingen spor efter biler, cykler eller gående. Det er var lidt den samme glæde som offpiste skiing på en tidlig morgen giver.
Starten af turen. Saddel som tripod. Ingen blitz, brugte slet ikke blitz på turen.

Jeg gled ind i skoven og sneen lyste det hele op, der var helt stille og mudderhullerne som plejer at give mig problemer var frossede til. Overalt var der spor fra skovens dyr, men jeg så kun et enkelt rådyrs lysende øjne bag de lodrette stammer. Ellers mødte jeg ingen.
Spor fra en lækat, mår e.lign. Hegnspæl som tripod.

Igen var SPDerne rigtigt stor hjælp især på de tilfrosne hårde mudderhuller, hvor jeg måtte kæmpe for at holde hænderne på styret.
Et af de mere krævende sving, smal let skrånende sti med blad og 5-10 meter skrænt ned til Furesøens kolde vand.

V-bremserne klarede også frosten og sneen helt fint, jeg kører med Ritcheys røde til "severe conditions" og de var helt ok. Jeg prøver så vidt muligt at ikke bremse, bare lade cyklen følge stiens forløb, udnytte hjørner og så vidt muligt "flyde" igennem sporet.

Igen viste singlespeed cyklen sig fra sin bedste side, ingen fastfrosne, tilsneede, bladfyldte gearskiftere, men et jævnt og vedholdende tråd, som bar pløjer igennem sne, blade og frossent mudder.

Et par gange røg jeg af cyklen, en gang kurede jeg nede af den stjle skrænt mod søen, men blev stoppet af et stor bøgetræ. På vejen hjem ville jeg lige teste skovens dybeste mudderhul, som jeg plejer at køre udenom efter jeg en gang sidste vinter røg i til krankboksen. Denne gang gik det også galt, isen på hullet brast og forhjulet røg ned i en underlig iset grød med blade. Jeg tog den over styret men kom ud af SPD klamperne og landede på benene. Baghjulet røg ud af dropoutet.
På snotten i sneen, hvor sporet ender. Ellers sjovt for en gangs skyld at kunne styre lige gennem mudderhullerne. På nær dette.

Jeg fik taget en del billeder, eksperimenteret lidt med lukketid etc. De ligger alle på Singlespeed.dk's Flickr-gruppe mappe.
Åbent i 15 sekunder, hvor jeg triller afsted og forsøger at lyse på træer, sti, sne og cykel. Syntes det blev en meget god effekt med lysområder på vejen henad stien.

Aloha mr Future!

Så fik jeg monteret mine gamle SPD pedaler på Kona'en. På høje tid, jeg havde glemt hvor godt det fungerer til xc, efter flere år med platforms og freeride. Jeg gættede på at det var på tide, siden jeg skiftede fra 32x17 til 32x16. Jeg var ikke helt tilfreds med 17 bagpå, der var lidt for meget spinning over det. Min halflink kæde havde givet sig, nok til at jeg kunne fjerne et led og sætte en 16 tands sprocket på. Resultat: 32x16 + spd = succes på Furesø-trailet. Der er en del korte, men stejle stigninger og SPD'en gav lige det umpf! der skulle til både stigninger og lige strækninger

Det øsede ned da jeg havde fået skruet klamper og pedaler på, men ud skulle jeg. De sidste 8-10 dages tørvejr havde gjort sporet meget mere farbart. Med SPD og 32x16 gearing endte det med at blive en rigtig fed tur. Turens største overraskelse var da jeg helt nede ved søen mødte en kæmpe måge midt på stien, der bare sad helt stille og kiggede. Jeg trak langsom forbi den, med cyklen i mellem os. Den blev siddende, sikkert syg eller fortumlet og paralyseret af det skarpe lys jeg rettede mod den. Bare det nu ikke var noget influenza... ;-)

Jeg filmede undervejs. Det var meningen at jeg ville lave en ren tripod film, men den konstante regn gjorde det lidt omstændeligt at sætte kamera og min lille ekstra spot op hver gang, så I må nøjes med lidt tripod og lidt håndholdt fra endnu et godt niteride.

Godt nytår!