Singlespeed og bjergkørsel?

"Ja - det kan man da sagtens. Det gjorde de jo også i gamle dage". Nogenlunde sådan fik jeg overtalt min kæreste til at købe sig en singlespeed, pakke alting sammen i en syv-liters taske og tage med til Provence i fjorten dage.

Det med de gamle dage kom vidst mest fra nogle 100 år gamle billeder fra tour de france, fra den gang hvor sådan noget gear som gear slet ikke var opfundet endnu. Ellers var det vidst min egen filosofi om at en simpel cykel gav en bedre oplevelse, som der skulle argumenteres for.

Som sagt så gjort. Vi bestilte et par "Il Pompinos" fra On-one, modificerede dem en lille smule med bedre sadler, styr og pedaler og bestilte bus-billetter til Orange i det sydlige Frankrig.

Rejsestilen var løs. Vi havde planlagt en omtrentlig rute hjemmefra, men detail-kortene ville vi først købe undervejs. Overnatninger ville vi også tage hen ad vejen. Det skulle være så tæt eventyr som vi kunne komme.

Allerede den første dag efter ankomst mødte vi de første bjergveje. Smukt var det, men det var også hårdt. Især for min kæreste som ikke havde andre cykel-erfaringer end turen fra og til arbejde, og den første lange stigning (otte kilometer opad) endte næsten i tårer og forbandelser over den irriterende kæreste som blot snakkede om rundt tråd og positionering på cyklen og cykelstyret.

Den første nat på tur overnattede vi på en Bed&Breakfast i Roussilon. Helt tilfældigt var der er et dansk par som hjalp til på stedet. Vi snakkede selvfølgelig om vores turplaner, og da vi nævnte at vi selvfølgelig ville prøve kræfter på Mt. Ventoux, så mente manden i parret bestemt ikke at det kunne lade sig gøre med vores gearing. Den slags ord hjælper selvfølgelig ikke på andet end lysten til netop at vise at det kan lade sig gøre...



Vores tur gik fra landsby til landsby. Over bjergpas og igennem store lavendel-marker. Langs de dybe kløfter i Verdon og med et baguette på nakken til at stille den værste sult. Min kæreste blev mere og mere bidt af bjergkørsel, og lærte efterhånden at dispensere kræfterne over de lange stigninger. Vi mødte masser af nysgerrighed omkring vores cykel-valg, men kun få så vidst det storartede i at køre med kun et gear.



Tiden fandt sin egen lille rytme. Tidligt op, så vi kunne nå så langt som muligt inden middagsheden. Cykle indtil frokosttid med, hvor vi oftest tog en god lang pause. Cykle igen indtil vi nåede dagens mål. Finde et sted at overnatte. Vaske tøj og bade. I byen for at finde aftensmad og købe ind til frokost dagen efter. Nogle dage blev lange og nogle blev korte. En dag kunne vi køre stortset hele vores distance i frihjul ned ad bakke. En anden dag var ankomstbyens hotel fuldt optaget. Vi kørte videre til næste by, hvor alt igen var optaget og endte godt trætte på et lidt afsides hotel - det blev en af de lange dage.



Mod slutningen af vores tur rundt nåede vi så til byen Sault, som er et af de klassiske udgangspunkter for turen op til Ventoux. Vi ankom tidligt og kunne nyde den fredede udsigt fra byens torv, som også blev nydt af de mange malere og ældre franske mænd som brugte dagen på at spille petangue. Dagen efter stod vi eksra tidligt op, med det mål at når fødderne først var klikket i pedalerne, ville vi ikke sætte fødderne på jorden før vi var nået til tops. Vi har nok været de første på bjerget denne smukke og stille morgen, og vi ankom også på toppen ganske tidligt og før alle andre.



Hele turen var en lind strøm af spændende oplevelser, fysiske udfordringer og maleriske landskaber. Hvis man overvejer at cykle i Frankrig, så vil man ikke blive skuffet over Provence.

Her kan du se flere billeder fra turen.

-Boesgaard