mandag den 24. september 2007

Ghettolygte til niteride

Så nærmer tiden sig, hvor det bliver tidligt mørkt, men det er ingen undskyldning for ikke at komme ud på cyklen. Niteride er svaret og en lygte er dit våben.

Jeg er blevet så bidt af niteride at jeg kører det året rundt. Og på en måde passer der rigtigt godt til singlespeed kørsel.

Singlespeed giver dig mulighed for at glemme alt om at finde det rigtige gear, om man nu får chainsuck eller hakker over på en stigning. Det handler om flow og om at kunne fokusere på at finde den bedste linje over rødder og sten. Man glemmer cyklen som udstyr og bliver et med den.

På niteride indsnævres din synsvinkel drastisk og i mørket skærpes dine hørelse. Det er en meget intens oplevelse som jeg kun kan anbefale. Det vrimler med dyr når det er mørkt, jeg ser mus, rådyr, pindsvin, ugler, mår etc.

Her er en let og billig vej til en lygte til hjelmen. Man kan naturligvis købe lækre lette lygter, men hvorfor ikke bruge pengene på nogle andre dele.

Man skal bruge ca 1 m ledning, en afbryder, en dåse tomatkoncentrat (140gr) og et 12 volts batteri.

Man kan bruge en batteri fra en skruemasine, men et rigtigt 5 eller 7 ampere holder bedre. De koster ca 120 kr. Man kan ligeledes bruge opladeren fra en skruemaskine og et par stumper ledning, men en "rigtig" oplader gør det selvf. nemmere.

Tomatkoncentrat er godt i chill con carne, bolognaise og andre retter med hakket kød. Man kan også svitse den i olivenolie med lidt chilli, hvidløg og oregano og så blande det i spaghettien, Soprano style.

1. Som hus bruger jeg dåser fra tomat koncentrat. De passer perfekt til en halogen pære på ca 50mm.

2. Valg af pære er individuelt. Jeg foretrækker 20 eller 35 watt med 10 graders spredning. Det er bedst at undgå koldlys, da de sender varmen ud til siden og ind i hjelmen fremfor fremad. Man kan købe halogen og batteri uden porto her.

3. Jeg bruger samlemuffer til at forbinde halogenstifterne med ledningen. Om man vil montere en kontakt på dåsen er smag og behag. Man kan også bare have en kontakt siddende på ledningen. Slå hul igennem dåsens bund med søm eller stjerneskruetrækker.

4. Pæren monteres med et par klatter lim langes kanten af dåsen.
Den nemme løsning er at montere eller genbruge en ledning med kontakt på.

5. Så nemt og enkelt. Strips og sort gaffa tape for at lire lidt ;-) (og for at matche min sorte hjelm og Kona).

Den færdige lygte klar til at skræmme sagesløse rollespilsfolk og andre dyr.

11 kommentarer:

Michael sagde ...

Vil du ikke vise hvordan du forbinder ledningen til batteriet?
takker

Anders sagde ...

Du fjerner 5cm isolering og tråder ledningen gennem et lille hul der er på hver pol og vikler så bare ledningen rundt om. Eller bare sno ledningen rundt om polerne. Slut af med et stykke gaffa tape. Meget simpelt.:-)

Michael sagde ...

Perfekt, jeg har lige lavet en magen til. vi havde tilfældigvis alle delene forskellige steder i kælderen + en million halogenpærer.
De alm. halogenpærerne bliver kanon varme!!
Bruger du LED pærer?? Hvilken pærer har du sat i?
.. Og hvor længe kan den brænde på en opladning?

Anders sagde ...

Ja pærer er jo en hel videnskab. Jeg bruger alm halogen. Osram Decostar Alu leder varmen fremad. Den er et ok bud, bortset fra at der er ret stor spredning. Jeg kan godt lide spredning på 10-20 grader. Du skal ikke vælge koldlys, de leder varmen bagud. jeg mener 20 w brænder ca 4 timer med et 5ah batteri. Jeg kan ikke huske beregningerne.

Unknown sagde ...

Kan I ikke sende nogle links til de pærer, batterier og ladere i bruger og har gode erfaringer med?

Anders sagde ...

Bare find en Alustar fra Osram. I Borgergade ligger der en god butik Lysarmaturlageret, med et stort udvalg.

Dennis sagde ...

Der fåes led pære til samme type fatning nu. De lyser ligeså skarpt næsten, og tilgengæld bruger de kun brøkdel strøm i forhold til. Dioder.dk sælger disser pærer. Vil tro de kan brænde 100-200 timer på et sådant batteri.

Dennis sagde ...

Der fåes led pære til samme type fatning nu. De lyser ligeså skarpt næsten, og tilgengæld bruger de kun brøkdel strøm i forhold til. Dioder.dk sælger disser pærer. Vil tro de kan brænde 100-200 timer på et sådant batteri.

Anders sagde ...

Tak for info, jeg ved godt det er ved at være lidt outdated med halogen. På mtb.dk finder man nok de nyeste tendenser. :-)

Unknown sagde ...

Genialt projekt, og ret billigt, sammenlignet med en "rigtig" lygte som kan købes færdig. Jeg vil lave en lignende lygte selv inden længe. Jeg har regnet ud at alle dele inkl. lader, kommer til at koste ca. 500 kr. Batteri og lader er klart det dyreste.
Man kan få nogle specielle halogenpærer som skyder varmen frem, istedet for bagud, de må da være at foretrække.
Anders, har du prøvet med 50W pære(r) eller bliver de gloende?

Anders sagde ...

Hej Michael, jeg har prøvet med 50w. Det er ret svært at finde de lamper der sender varmen fremad og så med snæver vinkel, så lyset er koncentreret. Alustar fra Osram kan bruges.

Men jeg er tilfreds med 20 og 35w sålænge lysvinklen er lille, f.eks 10 grader. Batteribyen er vist ret billig og der findes vist også tyske sider med billige batterier og opladere.

Pot evt reultatet i forummet. :)