Ind med mælken

Ole Lund Kirkegård: Gummitarzan. Der skal stadig arbejdes på at få den Superman helt udstrakt.

På det seneste har blogs som Copenhagen Cycle Chic og Cycleliciousness vundet opmærksomhed i danske og udenlandske blogs, f.eks ovre hos HamDerRegin. Det er blogs, som nyder stor opmærksomhed i udlandet, f.eks USA og Canada. Her undrer man sig over den danske cykelkultur, over cykelstierne, over påklædningen, over antallet af cyklister, den politiske opbakning etc. Der er ret underholdende læsning, tjek f.eks interviewet med Cph Cycle Chic her på Momentumplanet.

Og cykling i Danmark er jo faktisk en naturlig og fast del af vores kultur og vores opvækst. Vi er vokset op med det og lærer så småt at cykle allerede i 3-4 år alderen. Vi leger os frem og vi smider, i modsætning til f.eks i USA, ikke cyklen igen før vi bliver gamle. Vi får det ind med modermælken og historierne vi får læst op er med til at underbygge cyklerne som en del af vores identitet og kultur.

Jannik Hastrup og Flemming Quist Møller: Cykelmyggen Egon. En tohjulet player af guds nåde.

I børnelitteraturen har vi Cykelmyggen Egon, som Jakob F. har fået tatoveret, vi har Gummitarzan på sin mors store havelåge og så har vi f.eks også Rasmus Klump. Jeg faldt for nylig over "Rasmus Klump bygger skib" og kunne pludseligt huske bogen fra da jeg var helt lille. Dette billede fra bogen opsummerer præcist hvorfor jeg altid har elsket at cykle og at køre mtb i særdeleshed:

Vilh Hansen: Rasmus Klump bygger skib

Jeg har scannet scenen med cyklen ind, se den her: nr1 og nr2

Her lidt flere billeder fra klassiske børnebøger. Bottomline er at vi er blevet hjernevasket ind i det her cykling... og det er da bare for godt :-)

Astrid Lindgren: Lotte kan nemlig cykle

Halfdan Rasmussen: Halfdans ABC

Edit: Jeg har naturligvis glemt Buster Oregon Mortensen, som Kanonkuglen ganske rigtigt har hyldet her.